Janteloven?

En tanke slog mig pludselig... Jeg har aldrig fulgt fast med i fx. Paradise Hotel, men har da, indrømmet, set et enkelt afsnit en gang i mellem. Til gengæld ynder jeg at se Amalies Verden, med Amalie, som er kendt fra netop Paradise Hotel. Og ja, jeg har da krummet tæer med alle andre over nogle, hmmm.... nej, flere af Amalies udsagn... Måske fordi jeg selv er sproglig student og, synes jeg selv, rimelig velformuleret. Det er meget underholdende at høre nogle af de nye formuleringer og fortolkninger af det danske sprog, som Amalie (og hendes mor for den sags skyld) kommer med. Men tanken, der pludselig slog mig var; hvorfor er det lige at snakken om Amalie og andre reality-kendte kan skabe sådan en vrede hos nogle mennesker? For hvad er det helt konkret Amalie og andre "realities" gør forkert? De stikker næsen lidt for langt frem! De gør opmærksom på sig selv, som mange af os andre ikke tør. Og det er forkert! Altså set ud fra jantelovens synspunkt. For de tror de er noget. Noget mere end  vi andre "dødelige". Det er jo ikke fordi det som sådan generer mig som person, at Amalie har misforstået nogle ord og talemåder. Det er fordi hun er blevet kendt for at være kendt, og på den baggrund får en masse ting forærende, som jeg ikke får. Og hvorfor er det så forkert? Det sker jo også for alle de andre reality-stjerner, så jeg kan jo bare melde mig til Singleliv eller noget, så kan eg også få MINE "15 minutes of fame". Men det gør jeg ikke. For jeg tør ikke. Er jeg så i virkeligheden bare misundelig på Amalie?

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor jeg skal være sur over, at Amalie og hendes mand Peter er i ALLE ugeblade efterhånden, eller hvorfor jeg skal være irriteret over at reality-programmer snart fylder hele sendefladen på ALLE tv-stationer. For jeg ser jo programmerne! Og jeg køber jo ugebladene for at få den seneste sladder og de kendte (og det er jo både dem, der er kendt fra realityprogrammer og dem, der er kendt på en anden baggrund). Hvis ikke jeg, og mange andre, så programmerne, købte ugebladene og deltog i programmerne (jeg har dog ikke mod på at deltage i programmerne... Sådan en bangebuks er jeg!), så ville der ikke være et eksistensgrundlag for disse programmer.

Så hurra for Amalie, Peter, Sidney Lee og alle de andre!!! Tak fordi I underholder os alle og nogle gange gør jer selv til grin på en måde vi andre ikke turde!