Bye bye 2011

Et år går på hæld og vi må se tilbage på hvad det forgangne år har bragt med sig af godt og skidt. Jeg har haft mange gode oplevelser igennem mit arbejde. Jeg har haft mange gode stunder med min familie. Jeg har fået mig en kæreste, som jeg nu skal flytte sammen med. Og det er naturligvis noget, som sætter tanker i gang omkring hvad 2012 mon vil kunne bringe med sig af oplevelser m.m. i mit liv og i det "VI-liv" jeg nu har indgået i nogle måneder efterhånden. Et liv, der forhåbentlig vil kunne udfolde sig yderligere i det kommende år. Min alder har naturligvis betydning for hvad mine fremtidsønsker er fx. med hensyn til at stifte familie osv. Men M's indtog i mit liv har også sat andre tanker i gang, bl.a. i forhold til jobsituation. For jeg synes ærlig talt, at det er lidt deprimerende, at jeg står op kl. 5.30, tager på arbejde, kommer hjem omkring kl. 16, spiser aftensmad og går i seng senest kl. 22, mange gange flere timer før M. Nogle dage føles det som om vi næsten ikke tilbringer nogen tid sammen. Specielt de dage, hvor M har lukke-vagt på arbejdet og først er hjemme ca. 19.30. Det kunne være rart, først og fremmest, at have et arbejde, som ikke betyder, at jeg skal stå op "klokken-MEGET-tidligt" hver dag. Og nu er en potentiel drømmestilling også dukket op, og M har presset på for at jeg kan søge stillingen. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at jeg får den, men hvis jeg søger den gør jeg i det mindste noget aktivt for at forme mit liv efter mine egne ønsker. Og M's. Han kan vist også godt lide, at stillingen betyder mere i lønningsposen. Intet at kimse af i disse krisetider! ;) Så farvel til 2011 og goddag til et 2012 med ny bolig, sambo (officielt) og måske (?) nyt job... :)

På vej mod julen...

8 december og jeg har nu købt 2 julegaver og en fødselsdagsgave. Og det er lykkes mig, at få skrevet en ønskeliste og få den sendt af sted til svigerfamilien...Tænk sig... Flere gaver! :) Ja, jeg bliver som et barn til jul, det er ingen hemmelighed. Men at skrive en rigtig ønskeliste, og ikke bare give min mor ønsker hele året rundt og lade hende skrive ønskelisten... Ja, det er faktisk sværere end man lige skulle tro. Og så er det ikke en gang fordi jeg er et af de dér mennesker, der har alt. Det synes jeg ikke jeg har. Men jeg glemmer jo hele tiden hvad det er jeg gerne vil have, da jeg bare plejer at fortælle det til min mor. Det har alligevel altid været hende, der koordinerer alle gaveindkøb i familien, så det har ligesom bare været lettere sådan. Og denne gang tænkte jeg hele tiden: "Mon M også synes det er smart? Vil han også gerne have den lysestage i vores fælles hjem?" Og sjovt nok kan jeg ikke mindes at M har gjort det sammen med sin ønskeliste... Ikke at det er noget problem, da manden har en ganske god smag i "fælles-hjem-ting"! :D

Sommer solnedgang over Aalborg

Baby Steps

Solopgang fra fly

Der er bare ét eller andet med solopgange og -nedgange... Og der er bare nogle rigtigt flotte solopgange når man sidder oppe ovenover skyerne i et fly. Og det er en af frynsegoderne ved at rejse til København i tide og utide for at gå til møder. Og grunden til, at jeg næsten altid har mit lille kamera på mig. Og en grund til, at jeg bliver nødt til at anskaffe mig et rigtigt spejlreflekskamera snart. For der er bare SÅ mange gode motiver overalt. Bare man åbner øjnene og ser sig omkring med et kreativt blik... :)

Og så et lille dulle-billede af mig selv...

Når jeg ser billeder som dette så er det jeg tænker: "Nå ja, det var dét jeg fik ud af de 4 ½ år..." Tak til @Miss Stricker! :)

Jeg - en kontrol-freak... Nu i et forhold! :D

Kender I det dér med, at det hele virker for godt til at være sandt? At alting bare flasker sig? Nej, vel? :D 

Jeg tør ikke rigtig tro på det... 

Min karriere virker til at gå nogenlunde som jeg ønsker; er lige blevet valgt til TR-suppleant på min arbejdsplads. 

Kæresten har endnu ikke vist nogle sådan virkelig uforlignelige sider af sig selv. Kan ikke rigtig tro at jeg endelig har mødt "the one" "My missing piece"... (Ja, rolig nu M, for ved du læser min blog... :D ) Han er bare så sød og kærlig. Og han vil gerne bo sammen med mig... Skræmmende nok to måneder henne i forholdet, men omvendt føles det ikke som om det kun er to måneder siden vi blev kærester. Det føles som om det er år siden. Som om vi altid har været sammen, eller måske er det bare fordi det er meningen. Men rolig nu, lider ikke af den vrangforestilling, at et velfungerende forhold ikke også kræver arbejde. Hvor meget man så end passer sammen og elsker hinanden. Men det er da en god grobund at arbejde ud fra! :) 

Ja, så efter kun lidt mere end to måneders forhold sendte M sin opsigelse af sin egen lejlighed. Nu er det snart officielt... Vi skal simpelthen bo under samme tag. Sådan mere rigtigt end vi allerede gør. Og i løbet af det næste års tid finder vi forhåbentlig et hus med mere plads. For efter at have boet her alene på min 76 m2 fordelt på to værelser, så synes jeg det er lidt svært at der skal være plads til to mennesker og en ballade-kat. Og det er jo som sagt ikke fordi jeg ikke elsker M. Men det kunne være rart med et par værelser til. Sådan at der er plads til overnattende gæster og hver vores hobby. Men vi kommer nok til at skulle leve med hinanden på mine 76 m2 et stykke tid først. Og der kommer til at være gnidninger.

For at understrege dette, så har vi da allerede haft et par skænderier. Sjovt nok begge gange over opvasken. Måske det er derfor M insisterer på at vi skal have en opvaskemaskine. Jeg er dog ikke uenig i det synspunkt. Sommetider (nogle gange det meste af tiden) er det med opvask godt nok det kedeligste i hele verden. Jeg ville ofte ønske, at min opvask ville vaske sig selv af. Måske det er derfor det er så vigtigt for mig, at den bliver taget i fællesskab, så vidt er muligt. Måske er det bare fordi jeg en en kontrol-freak.


I dag måtte jeg også indrømme (selvom jeg nu nok er sikker på, at M allerede ved det), at jeg er et værre rodehoved. Underligt nok, så har jeg det bare ufatteligt svært med andres rod. Specielt hvis andres rod ligger i min lejlighed, eller på anden måde på det sted, som jeg føler er mine enemærker. Det provokerer mig, når alt ikke bliver taget af bordet efter vi har spist. Eller når jeg føler, at det er mig, der altid laver morgenmad eller aftensmad. Måske gør jeg det automatisk. Morgenmad kan jeg faktisk ikke huske jeg er blevet bedt om at lave. Jeg gør det bare fordi jeg selv er sulten, og jeg synes det er uforskammet, hvis jeg ikke også laver det til M. Bagefter irriterer det mig, når han ikke bærer ud af bordet. Jeg ved godt at jeg ikke dør af at der står ting tilbage på spisebordet, men jeg føler, at når jeg har lavet maden, så er det mindste man kan forlange vel, at han i det mindste bare HJÆLPER med at bære ud. Og efter at have boet sammen men en person en gang, som tørrede bordet af hele tiden, så synes jeg det er mærkeligt nu at bo sammen med en, der er fuldkommen ligeglad med, at bordet er fuld af en hel uges krummer...


Men det er jo mine behov, at opvasken skal tages nu, at der skal tages ud af bordet, at bordet skal tørres af... Etc. og det er jo nok ikke helt fair, at jeg trækker det ned over hovedet på ham... Omvendt skal man vel begge gå på kompromis i et forhold???


Men M er rigtigt god til at gøre andre ting, som jeg godt kan lide. Han vasker tøj, vasker op på dage, hvor han går hjemme, mens jeg er på arbejde, reder sengen... Han ringer minimum én gang hver dag, når vi ikke er sammen... Han holder om mig om natten... Han tager sig af mig, når jeg er syg og hjælper mig med de ting jeg beder ham om (selvom det er i hans egen takt, hvilket jo naturligvis irriterer kontrol-freaken i mig! :D ) 


Så ja, jeg ved godt, at jeg skal give slip på kontrollen (eller noget af den i hvert fald)... Og nyde alle de gode ting han gør for mig! :)

Fordi jeg er en god kæreste... :-)

Forleden sad M og spillede et online piratspil med en en kammerat. Jeg var ud og handle imens. I Netto fandt jeg så lige disse lakridspiber, hvilket må siges at falde i god jord hos M. Han pralede i hvert fald lidt overfor kammeraten, at jeg nu var komme hjem med "Kaptajn Haddock-piber" til ham! ;-) Derfor er ud en god kæreste (selvom han senere blev sendt hjem til selv, da jeg havde brug for at være lidt alene... :-P )

Humor?

Da jeg forleden skulle skrive en indkøbsliste på whiteboardtavlen i køkkenet, så havde kæresten, her bedre kendt som M, da lige en tilføjelse... "Opvaskemiddel, Sex i det fri, Fejelister 16 mm"... Hmm... Er det et tegn på humor fra M's side??? Eller inspiration fra hans nye svoger og svigerinde (min bror og hans forlovede), hvis barn nummer to blev til på den måde... (Dvs. sex i det fri, jeg tror desværre ikke der var hverken fejelister eller opvaskemiddel involveret der...) Vist nok med en del alkohol i blodet og adskillige myggestik på mærkelige steder til følge... :D Jeg vil i hvert fald tillade mig at nedlægge (midlertidigt) veto på det punkt... Der er saftsuseme godt nok ALT for koldt i lille Danmark til den slags spass lige nu... *brrrrr* Erfaring har lært mig, at jeg derudover aldrig skal sige aldrig.... ;) Indrømmelse hermed givet M! :P

Det lille grøn-øjede monster...

Det der med Facebook kan godt være lidt farligt. Specielt når kæresten også er der... Specielt når denne kæreste har pigevenner og familiemedlemmer, som hans kæreste (ja, tilsyneladende mig!) ikke kender til... For pyha, hvor kan jeg da blive jaloux... Det er sådan lidt: " Hvad mener HUN med, at det er for længe siden I sås??? Og hvad mener du så med, at I lige må finde en aften???" Det viste sig så siden, at kvinden var M's pap-fætters kæreste... Dumme mig... Og jeg har jo ikke noget at have det i... M har ikke gjort noget for at såre mig. Og så vidt jeg ved det, så har min eks heller ikke været mig utro. Men det er måske bare "sølle" lille mig, der er bange for at blive forladt og såret... Et levn fra min fars knap så positive forebillede som mand. Det bilder det lille grønøjede monster mig i hvert fald ind... :-D
Håber bare M kan se det som en kompliment, at han betyder så meget for mig... Og ikke som en belastning... For M har jo sagt, at han ABSOLUT ikke er den utro type! Ja, se det er den slags funderinger man (læs: jeg) kan komme på en tidlig søndag morgen, hvor jeg venter på, at vikarkorpsets vagttelefon skal ringe og fortælle mig hvor jeg skal hen og arbejde indtil kl. 13 idag... ;-)

Og så var man pludselig et vi...

Efter to dates var jeg og M pludselig et "VI". Sådan rigtig officielt. Som i FACEBOOK-OFFICIELT!!! (I følge M den eneste måde at være officielt et par på...) Og han er blevet præsenteret for min familie til en lille kaffetår hos min mormor og morfar. Og jeg er blevet præsenteret for hans søster og svoger på en tur i biografen for at se "Ronal Barbaren" (suverænt god film!!!). Så slap jeg alligevel ikke for at præsentere både M og dele af svigerfamilien for min nervøst minimale blære. Men sådan er det jo... :) Tilsyneladende gjorde jeg alligevel et godt indtryk på M's søster og svoger. De har i hvert fald godkendt mig og inviteret mig til julefrokost. Ja, det ligefrem vælter ind med invitationer til forskellige begivenheder fra alle sider af hhv. M's og min familie. Det går hurtigt... Men det er vist kun fordi vi begge ved hvad vi vil have og har fundet det i hinanden. Det er i hvert fald M's udlægning og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. To overnatninger i sidste weekend blev pludselig til fire... Og selv der var det lidt svært at sige farvel. Og der var endda kun to dage, hvor vi ikke så hinanden til vi skulle ses igen. Men M har nu skrevet og spurgt om jeg var hjemme idag, for så ville han komme forbi og kysse mig lidt... Han er sød ham M... ;) Så to dage uden at ses kunne vi ikke en gang klare... Shit, hvad sker der så lige for det???

En lille date...

Og sagaen om M og den røde valgaften fortsætter... :)

Sådan 3-4 dage efter valgten dumpede der nemlig en invitation til en date ind i min indbakke på facebook. Det var fra M. Han undrede om jeg ikke ville med en tur i biografen eller ud og drikke en kop kaffe. (Jeg jublede og dansede en lille sejrs dans... :D) Jeg skrev tilbage, at jeg da meget gerne ville med ud og drikke en kop kaffe (da jeg syntes det dér med at gå i biografen var en dårlig idé, da vi for det første ikke kunne snakke sammen i biografen, og for det andet ville jeg ikke udsætte ham for min kronisk minimale blære og smutte på toilettet midt i filmen på vores første date). Få dage senere mødtes vi på en café, hvor snakken endnu en gang gled uden de mindste problemer og M viste sig som den perfekte gentleman. Han holdt døren for mig og bestilte hvad vi skulle have at drikke og spise og siden betalte han også regningen. Ja, faktisk fulgte M mig også hjem og stod derefter og kiggede smilende på mig. Til sidst måtte jeg spørge ham om vi bare skulle stå og kigge på hinanden. Søde M var tilsyneladende for genert til at kysse mig... :) OG SÅ KOM KYSSET!!! Pragtfuldt kikset som sådan et første kys nogle gange er (han var ved at slå brillerne af mig! :D)... Som på film, stod vi der og kyssede lidt, med frække tilråb om at "GET A ROOM!!!" Ja, mit røde hjerte banker vist lidt for den blå M... ;)

En dejlig RØD valgaften! :)

Hmm... Bedst som jeg så havde overbevist mig selv om at det dét der med at møde en fyr gennem mine venner var totalt håbløs, ja hvad skete der så...? Jo, jeg blev inviteret til valgaften i anledning af folketingsvalget hos en venindes søster. De ville så lige invitere nogle flere venner. Alt i alt blev vi vist 9 personer til en middag bestående af røde majspandekager med rød kødfars (farvet med frugtfarve), rød peber, rød cheddar, tomater, rød salsa, rød vin, lollo rosso-salat, rød champagne m.v. Ja, temaet udelukker nok, at jeg fortæller hvilken blok jeg stemte på, ik? ;)

Nå, men ved ankomsten blev jeg så præsenteret for folk, heriblandt M, som påstod sig at være blevet trukket med mod sin vilje (den stakkels vildfarne rad stemte desuden på Venstre, så...). Jeg blev valgt til at dække bord og M hjalp mig. Af en eller anden grund havde min venindes søster sine tallerkner i klædeskabet i soveværelset... Ja, spørg mig ikke hvorfor. Men mens vi stod der i soveværelset blev jeg pludselig ramt af M's aftershave... Og det eneste jeg kunne tænke i min svimlende tilstand var; " Kors i hytten da, hvor dufter den mand da bare godt!!!" Ved bordet kom jeg til at sidde overfor M, som flittigt skænkede op til mig af Karl Marx-rødvinen. Han var dog så flink at først advare mig om, at han var en farlig bordherre (til hvilket jeg replicerede, at han jo teknisk set ikke sad ved siden af mig, men overfor mig...)! På et tidspunkt mens jeg sad og talte med hende, der sad til venstre for mig ved bordet opfanger jeg en blitz ud af øjenkrogen. Det er M der har taget et billede af mig, hvorefter han smiler til mig... Det var så ligesom første hint til, at der muligvis kunne være noget interesse fra hans side... Det fortsætter aftenen igennem, hvor jeg ofte opdager, at M sidder og kigger smilende på mig. Ikke bare venligt smilende, hvis jeg skal være helt ærlig. Næsten kærligt/forelsket smilende. Jeg ved naturligvis godt, at manden sandsynligvis ikke er faldet pladask for mig ved første øjekast, men jeg tillader mig at tro, at M om ikke andet så var noget interesseret i mig. Efter middagen hjælper jeg M og en af de andre (mandlige) gæster med at vaske op og ude i køkkenet snakker vi alle godt med hinanden. Jeg er sikkert også lidt flirtende i min konversation, da jeg mistænker at jeg ret ofte kan være det (eller i hvert fald opfattes som værende det, indtil jeg får kolde fødder og flygter... :D ). Bagefter sætter vi os alle i stuen for at følge med i optællingen af stemmerne, og M og jeg sætter os lidt væk fra de andre (for enden af sofaen på hver sin stol), og der bliver vi siddende og snakker indgående om interesser m.m, selvom de andre flere gange tilbyder at lave plads til os i sofaen. Jeg må indrømme, at jeg også flirter tilbage med blikke og ord. Vi snakker bl.a. dating.dk (og jeg får derved på behændig vis lige flikket ind, at jeg jo er single (hvilket M også er)). Da jeg var ved at gøre mig klar til at tage hjem skulle M lige på toilettet, hvilket man skal ind i soveværelset for at komme ind på (og mit tøj ligger på sengen derinde). M stoppede i døren og kiggede på mig og spurgte om jeg skulle til at hjem, hvilket jeg jo måtte medgive var planen. Klokken var over midnat og jeg havde et vækkeur, der skulle ringe ved halv seks-tiden dagen efter. M stod nærmest tøvende i døråbningen ud til toilettet, og jeg fik næsten lyst til at sige, at jeg nok skulle vente med at gå til han var færdig. Men måske kunne han se, at han godt kunne nå det med alt det tøj jeg skulle have på for at cykler hjem, for han endte da med at gå på toilettet. Da jeg stod og skulle til at gå efter at have krammet min veninde farvel stod M atter og så på mig... Jeg fik en pludselig indskydelse og gav ham derfor hånden til et lidt pjanket farvel. Bagefter indså jeg, at det nu så mærkeligt ud, at jeg ikke havde sagt farvel til de andre i selskabet, så jeg måtte tilbage og give dem hånden (og min venindes søster en krammer). Da jeg cyklede hjem lo jeg ad mig selv og min opgivenhed overfor at møde en fyr gennem venner. Det er ikke sikkert at det her bliver til noget. Men bare det at opleve, at det da kunne være en mulighed er da dejligt! :) Og p.s. jeg fik ham da lige fundet og gjort til ven på Facebook, så... ;)