torsdag den 8. december 2011

På vej mod julen...

8 december og jeg har nu købt 2 julegaver og en fødselsdagsgave. Og det er lykkes mig, at få skrevet en ønskeliste og få den sendt af sted til svigerfamilien...Tænk sig... Flere gaver! :) Ja, jeg bliver som et barn til jul, det er ingen hemmelighed. Men at skrive en rigtig ønskeliste, og ikke bare give min mor ønsker hele året rundt og lade hende skrive ønskelisten... Ja, det er faktisk sværere end man lige skulle tro. Og så er det ikke en gang fordi jeg er et af de dér mennesker, der har alt. Det synes jeg ikke jeg har. Men jeg glemmer jo hele tiden hvad det er jeg gerne vil have, da jeg bare plejer at fortælle det til min mor. Det har alligevel altid været hende, der koordinerer alle gaveindkøb i familien, så det har ligesom bare været lettere sådan. Og denne gang tænkte jeg hele tiden: "Mon M også synes det er smart? Vil han også gerne have den lysestage i vores fælles hjem?" Og sjovt nok kan jeg ikke mindes at M har gjort det sammen med sin ønskeliste... Ikke at det er noget problem, da manden har en ganske god smag i "fælles-hjem-ting"! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar