Hvad skal man gøre med alle de (synes jeg selv) meget interessante tanker der hele tiden flyver igennem mit hoved? Man skal da skrive dem i en blog! :) For når jeg har tankerne, så er der da sikkert også andre der har de samme tanker... På et eller andet tidspunkt... Eller? Så det her er mine tanker, råt for usødet! :)
torsdag den 13. oktober 2011
Og så var man pludselig et vi...
Efter to dates var jeg og M pludselig et "VI". Sådan rigtig officielt. Som i FACEBOOK-OFFICIELT!!! (I følge M den eneste måde at være officielt et par på...) Og han er blevet præsenteret for min familie til en lille kaffetår hos min mormor og morfar. Og jeg er blevet præsenteret for hans søster og svoger på en tur i biografen for at se "Ronal Barbaren" (suverænt god film!!!). Så slap jeg alligevel ikke for at præsentere både M og dele af svigerfamilien for min nervøst minimale blære. Men sådan er det jo... :) Tilsyneladende gjorde jeg alligevel et godt indtryk på M's søster og svoger. De har i hvert fald godkendt mig og inviteret mig til julefrokost. Ja, det ligefrem vælter ind med invitationer til forskellige begivenheder fra alle sider af hhv. M's og min familie. Det går hurtigt... Men det er vist kun fordi vi begge ved hvad vi vil have og har fundet det i hinanden. Det er i hvert fald M's udlægning og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. To overnatninger i sidste weekend blev pludselig til fire... Og selv der var det lidt svært at sige farvel. Og der var endda kun to dage, hvor vi ikke så hinanden til vi skulle ses igen. Men M har nu skrevet og spurgt om jeg var hjemme idag, for så ville han komme forbi og kysse mig lidt... Han er sød ham M... ;) Så to dage uden at ses kunne vi ikke en gang klare... Shit, hvad sker der så lige for det???
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar