Politik

Hvorfor er det med politik sådan noget farligt noget at snakke om...? Jeg havde i går en diskussion med en fyr i en chat... Han var højreorienteret og det er ikke nogen hemmelighed at jeg er venstreorienteret, en del endda. Han fortalte, at hvis SF kommer igennem med nogle af de ændringer de har fremlagt, så bliver han nødt til at flytte sit firma og 11 ansatte syd for grænsen. Ja det naturligvis forudsat, at rød blok vinder valget d. 15/9, hvis jeg må indrømme, at jeg MEGET håber de gør! Men hvad; jeg er jo også venstreorienteret... :) Nå, men denne søde fyr forklarede altså, at han og hans firma ikke ville kunne begå sig i Danmark, hvis SF kom i regeringen... Jeg synes det er synd for ham, at han måske skal flytte pga. politik. Men samtidig, så ser jeg DAGLIGT hvordan nedskæringer, der er sket under den nuværende regering, påvirker de ældre som jeg møder gennem mit arbejde. Den årlige hovedrengøring er sparet væk. Fru Jensen kan nu kun få afsat 20 minutter til et bad mod de tidligere 35 min. (og SOSU pisker derfor rundt og må gå på kompromis med etik, fysisk og psykisk arbejdsmiljø). Min køreliste indeholder overlappende besøg (og jeg har desværre ikke lært at klone mig, så jeg kan være flere steder på én gang endnu...). Jeg oplever nedskæringer i personalegruppen, så de resterende må løbe stærkere og høre endnu flere gange for, at vi kommer for sent, eller at Hr. Hansens bad/rengøring nu for anden eller tredje gang aflyses eller flyttes. Det er mennesker vi har med at gøre. OG vi er SELV mennesker!!! Jeg stemmer ud fra den virkelighed og den hverdag jeg oplever. Jeg er ikke selvstændig med egen virksomhed, men offentligt ansat. Og med alle de nedskæringer vi oplever, så er det ikke holdbart, at vi nu kan se frem til at skulle arbejde til vi er langt over 70 år. Vi er nedslidte lang tid inden da!!! Efterlønnen skal væk. Pensionsalderen hæves. Dagpengeperioden forkortes (for der dukker jo jobs op på magisk vis, når vi ikke længere kan gå på dagpenge, eller hvad Lars Løkke?). Er man så (u)heldig at være gift, så er det ikke sikkert, at man kan få kontanthjælp, når indbetalingerne til a-kassen ikke længere slår til. Ja, undskyld, er der noget lille romantisk anlagte mig har misforstået? Men jeg troede og mente nu altså, at det ikke skulle være en uheldig, men en heldig situation, man var i, når to mennesker, der elsker hinanden, gik hen og blev gift, men det er det ikke i kontanthjælpssystemet. Nej, der handler det om at være ugift, bo til leje, ikke have nogen opsparing eller nogen som helst omsætbar formue. Dvs. ingen bil, scooter eller cykel over en hvis prisklasse. Ja, jeg har faktisk en bekendt, der direkte fik at vide, at hun var heldig, at hun ikke var gift med manden hun elskede. For ja, så havde han altså skulle forsørge hende! Forsørge hende? Når et barn fylder 18 år stopper forsøgelsespligten fra forældrene, men den starter så fra ægtefællens side, i det sekund du siger ja til ham/hende! Det synes jeg altså er sygt! Jeg tror på et anstændigt samfund, hvor alle betaler vores skat til en fælles kasse og samfundet så tager sig af alle. Vi skal ikke betale for at gå til lægen, for det tror jeg vil betyde at de svageste vil blive afskåret fra at gå til læge. Vi skal have et samfund, hvor alle har betalt den den fælles kasse og vi derfor alle kan gå til lægen uden først at skulle tjekke bankkontoen. Og de store selskaber skal naturligvis betale deres skat og dermed bidrage til den fælles samfundsøkonomi.

Fyren på chatten mente at jeg var egoistisk. Jeg er uenig. Måske er jeg idealist. Jeg tror på at hvis alle bidrager, kan alle få det bedre. Jeg tror på at de stærke i samfundet skal hjælpe de svage. If that's wrong, I don't want to be right!