En lille date...

Og sagaen om M og den røde valgaften fortsætter... :)

Sådan 3-4 dage efter valgten dumpede der nemlig en invitation til en date ind i min indbakke på facebook. Det var fra M. Han undrede om jeg ikke ville med en tur i biografen eller ud og drikke en kop kaffe. (Jeg jublede og dansede en lille sejrs dans... :D) Jeg skrev tilbage, at jeg da meget gerne ville med ud og drikke en kop kaffe (da jeg syntes det dér med at gå i biografen var en dårlig idé, da vi for det første ikke kunne snakke sammen i biografen, og for det andet ville jeg ikke udsætte ham for min kronisk minimale blære og smutte på toilettet midt i filmen på vores første date). Få dage senere mødtes vi på en café, hvor snakken endnu en gang gled uden de mindste problemer og M viste sig som den perfekte gentleman. Han holdt døren for mig og bestilte hvad vi skulle have at drikke og spise og siden betalte han også regningen. Ja, faktisk fulgte M mig også hjem og stod derefter og kiggede smilende på mig. Til sidst måtte jeg spørge ham om vi bare skulle stå og kigge på hinanden. Søde M var tilsyneladende for genert til at kysse mig... :) OG SÅ KOM KYSSET!!! Pragtfuldt kikset som sådan et første kys nogle gange er (han var ved at slå brillerne af mig! :D)... Som på film, stod vi der og kyssede lidt, med frække tilråb om at "GET A ROOM!!!" Ja, mit røde hjerte banker vist lidt for den blå M... ;)

En dejlig RØD valgaften! :)

Hmm... Bedst som jeg så havde overbevist mig selv om at det dét der med at møde en fyr gennem mine venner var totalt håbløs, ja hvad skete der så...? Jo, jeg blev inviteret til valgaften i anledning af folketingsvalget hos en venindes søster. De ville så lige invitere nogle flere venner. Alt i alt blev vi vist 9 personer til en middag bestående af røde majspandekager med rød kødfars (farvet med frugtfarve), rød peber, rød cheddar, tomater, rød salsa, rød vin, lollo rosso-salat, rød champagne m.v. Ja, temaet udelukker nok, at jeg fortæller hvilken blok jeg stemte på, ik? ;)

Nå, men ved ankomsten blev jeg så præsenteret for folk, heriblandt M, som påstod sig at være blevet trukket med mod sin vilje (den stakkels vildfarne rad stemte desuden på Venstre, så...). Jeg blev valgt til at dække bord og M hjalp mig. Af en eller anden grund havde min venindes søster sine tallerkner i klædeskabet i soveværelset... Ja, spørg mig ikke hvorfor. Men mens vi stod der i soveværelset blev jeg pludselig ramt af M's aftershave... Og det eneste jeg kunne tænke i min svimlende tilstand var; " Kors i hytten da, hvor dufter den mand da bare godt!!!" Ved bordet kom jeg til at sidde overfor M, som flittigt skænkede op til mig af Karl Marx-rødvinen. Han var dog så flink at først advare mig om, at han var en farlig bordherre (til hvilket jeg replicerede, at han jo teknisk set ikke sad ved siden af mig, men overfor mig...)! På et tidspunkt mens jeg sad og talte med hende, der sad til venstre for mig ved bordet opfanger jeg en blitz ud af øjenkrogen. Det er M der har taget et billede af mig, hvorefter han smiler til mig... Det var så ligesom første hint til, at der muligvis kunne være noget interesse fra hans side... Det fortsætter aftenen igennem, hvor jeg ofte opdager, at M sidder og kigger smilende på mig. Ikke bare venligt smilende, hvis jeg skal være helt ærlig. Næsten kærligt/forelsket smilende. Jeg ved naturligvis godt, at manden sandsynligvis ikke er faldet pladask for mig ved første øjekast, men jeg tillader mig at tro, at M om ikke andet så var noget interesseret i mig. Efter middagen hjælper jeg M og en af de andre (mandlige) gæster med at vaske op og ude i køkkenet snakker vi alle godt med hinanden. Jeg er sikkert også lidt flirtende i min konversation, da jeg mistænker at jeg ret ofte kan være det (eller i hvert fald opfattes som værende det, indtil jeg får kolde fødder og flygter... :D ). Bagefter sætter vi os alle i stuen for at følge med i optællingen af stemmerne, og M og jeg sætter os lidt væk fra de andre (for enden af sofaen på hver sin stol), og der bliver vi siddende og snakker indgående om interesser m.m, selvom de andre flere gange tilbyder at lave plads til os i sofaen. Jeg må indrømme, at jeg også flirter tilbage med blikke og ord. Vi snakker bl.a. dating.dk (og jeg får derved på behændig vis lige flikket ind, at jeg jo er single (hvilket M også er)). Da jeg var ved at gøre mig klar til at tage hjem skulle M lige på toilettet, hvilket man skal ind i soveværelset for at komme ind på (og mit tøj ligger på sengen derinde). M stoppede i døren og kiggede på mig og spurgte om jeg skulle til at hjem, hvilket jeg jo måtte medgive var planen. Klokken var over midnat og jeg havde et vækkeur, der skulle ringe ved halv seks-tiden dagen efter. M stod nærmest tøvende i døråbningen ud til toilettet, og jeg fik næsten lyst til at sige, at jeg nok skulle vente med at gå til han var færdig. Men måske kunne han se, at han godt kunne nå det med alt det tøj jeg skulle have på for at cykler hjem, for han endte da med at gå på toilettet. Da jeg stod og skulle til at gå efter at have krammet min veninde farvel stod M atter og så på mig... Jeg fik en pludselig indskydelse og gav ham derfor hånden til et lidt pjanket farvel. Bagefter indså jeg, at det nu så mærkeligt ud, at jeg ikke havde sagt farvel til de andre i selskabet, så jeg måtte tilbage og give dem hånden (og min venindes søster en krammer). Da jeg cyklede hjem lo jeg ad mig selv og min opgivenhed overfor at møde en fyr gennem venner. Det er ikke sikkert at det her bliver til noget. Men bare det at opleve, at det da kunne være en mulighed er da dejligt! :) Og p.s. jeg fik ham da lige fundet og gjort til ven på Facebook, så... ;)

Dating.dk eller livet...?

Tirsdag aften så jeg en lille trailer/appetitvækker for aftens QTV-afsnit. "Farlig flirt på nettet", hed det vist. Min først tanke var: " Smukt, så kan jeg så heller ikke bruge denne løsning til at finde prinsen på den hvide hest!" I hvert fald ikke, hvis jeg vil undgå at blive tvunget til at smide tøjet foran mit webkamera, blive forgiftet af småkager, stalket og analt voldtaget... Da ikke hvis man skal tro programmet. Her blev deltagerne rost for, at de nu ville finde kærligheden ude i "den virkelige verden". Tak for den. Hvor skal jeg så lige finde nogen i min "virkelige verden"?

Lad os tjekke mulighederne:

På arbejdet: Klienterne er alle 70+, medarbejderne er 90 % kvinder og desuden synes jeg ikke det er en god idé at finde nogen på jobbet. (Been there, done that, got the T-shirt!)

FOA Ungdom: 99 % kvinder (føles det som) og desuden har vi allerede ry for at være "feltmadrasser", så det er nok ikke nogen god idé at spæde på det rygte... Hvis jeg altså skulle lykkes af finde den 1% mænd, der findes i organisationen og så snævre det yderligere ind, så fyren også er i den rigtige aldersgruppe...

"Voksen-FOA": Tja, langt det fleste, hvis ikke alle, er gifte. Og gamle. Så, nej... Ikke interesseret i en der er meget ældre (igen, been there, done that, got the T-shirt).

"Gaden": Fulde mænd med sejlende øjne. Og af en eller anden grund nordmænd alle dem jeg møder. Kan godt være det er universets måde at fortælle mig, at jeg skal finde sammen med en nordmand denne gang (når nu jeg har prøvet en svensker), men jeg er ikke interesseret... Og så synes jeg mange af dem jeg møder i Gaden kun er ude efter at finde en for dén aften. Ikke en for fremtiden. Og jeg vil ikke nøjes. Slet ikke med én aften.


Gennem venner: Har prøvet at lægge følere ud hos vennerne og også at direkte spørge om der ikke var nogen, der kendte nogen... Men nej, intet bid. Og når vi er sammen er det for det meste bare tøserne sammen. Som i øvrigt alle er i et forhold. Nogle er gifte... Så jeg er vist "the odd one out"...

Nej, jeg tror jeg satser og bliver på dating.dk... :D

Ungdoms-sløvsind?

Måske er det lidt forkert at kalde det dét... Dels fordi jeg efter nogens mening ikke er så ung mere... Dels fordi det er en gammel betegnelse for skizofreni... Og det mener jeg nu trods alt ikke jeg lider af. Jeg har en onkel, der er skizofren (sidst jeg tjekkede, men jeg har ingen kontakt til ham, så det er jo ikke sikkert, at jeg har ham mere... Men jeg tror nu nok, at han stadig er skizofren, da han har været det lige så længe jeg kan huske tilbage)... Han gemte sig bag kasserne med morgenmadsprodukter derhjemme. Og måske var der fordi han havde røget hash, at han blev skizofren. Måske er det så grunden til at jeg aldrig har røget. Hverken cigaretter eller noget, der var stærkere... Og alkohol drikkes kun til en hvis grænse. Ikke sådan, at jeg bliver syg dagen efter. Som regel ikke.

Nå, men dét det her handler om er ikke noget med psykisk sygdom... Det handler om, at jeg forundres over hvor lidt produktiv jeg nogle gange kan være. Her sidder jeg og klokken er snart fire om eftermiddagen og jeg har stadig pyjamas på og trænger til et bad (jeg er bare ærlig, ok?). Hvad har jeg udrettet siden jeg stod op klokken næsten et? Jo, jeg har da fået printet materialet ud til morgendagens møde. Jeg har spist morgenmad. Jeg har spillet lidt spil på facebook. Og jeg har talt i telefon med min mor. Jeg burde være færdig med dagens fys-træning og have været i bad, synes jeg. Også selvom det er søndag. Men det er jeg ikke. Jeg må forlige mig med at idag er en sløv dag. For sådan nogle skal der også være plads til. Og den næste fridag skal bruges på en masse, når der er folketingsvalg m.m. Så det er ok, at dagen idag flyder lidt hen. Nå, igang med træningen. Skal jo gøres to gange om ugen herhjemme. Så, sidste gang i denne uge! :)