Jeg er blevet en sur gammel dame! Ja, sådan en, der sidder bag gardinerne og holder øje med nabolagets børn, løfter på stokken og med gnækkende stemme råber "lømler" efter dem, når de kaster med æbler fra gårdens træer eller kører lidt for hurtigt rundt på deres cykler. Indsigten kom til mig idag, da jeg flere gange stod ved persiennerne i stuen og lurede ned på naboens børn, der legede, efter mig smag, lidt for vildt og lidt for tæt på min scooter. Uden at kunne bevise de, ud over med indicierne, at jeg havde hørt den råbe nede i gården, mens jeg sov til middag (ja, endnu et tegn på min gammel-dame personlighed) og at jeg havde set dem kaste rundt med en plastflaske meget tæt på min scooter. Da de blev konfronteret afviste de naturligvis, at de havde siddet på eller overhovedet rørt min scooter "idag" (ja, for alle andre dage havde de?)... De blev sure og nægtede at undskylde, mens jeg halvt akavet og halvt små-surt, stod lidt på sidelinjen, mens deres mor skældte dem ud og sagde, at det IKKE måtte RØRE ved "damens scooter" (hvornår er man så lige blevet "damen"????) med FINGRENE, men kun KIGGE på den med ØJNENE... Kan nu godt lide lide moderens overtydelighed! Haha!!! Røre med fingrene og kigge med øjnene... Haha! Men... Essensen er stadig, at jeg gang på gang sidder bag persiennerne for at holde øje med børnene, for jeg stoler ikke på de små ADHD-ramte vildbasser!!!
aha! - min gård er en lille gård i en stor gård, - og mit gamle kone issue er, at de LARMER! Og så er de pokkers sent oppe, - man skulle tro deres forældre fulgte solen, og i disse regntider, burde de unger denuntenlyneme være indedørs. Jeg er TOTALLY på din side.
SvarSlet