søndag den 17. juli 2011

Effekten af sandhesserum

Jeg var til en fødselsdagsfest i går. Vældig hyggeligt, god mad og masser af vin. Sidst på aftenen er det kun mig, værtsparret (min bror og svigerinde) og en anden gæst... Lækker-måsen, har jeg døbt ham, da han er den perfekte klon af en smilende Jude Law, og jeg har lidt en svaghed for det smil. *suk*

Nå, men her sidder min svigerinde, Lækker-måsen og jeg inde i stuen og pludselig proklamerer hun: " Altså Stinne, jeg synes det er for dårligt, at du og Lækker-måsen (ja, det kalder hun ham naturligvis ikke, da det jo er mit "kælenavn", men ingen grund til at hænge den stakkels mand ud her på bloggen! :) ), ikke er blevet kærester!" Jeg må indrømme, at jeg i situationen blev en anelse paf... Specielt fordi min kære svigerinde, da jeg for et par år siden første gang luftede min interesse for hendes bedste ven og ungdomskæreste (ja, hun er stadig meget ung, men teenage-kæreste så!), ikke virkede sådan over-interesseret i at parre os op med hinanden, men der tog jeg vist fejl... Min søde svigerinde fortsætter med at udlevere os lidt overfor hinanden (læser du det her søde, så er det ikke skrevet i en ond mening, elsker dig, smukke!), ved at fortælle, hvordan vi åbenbart begge har sagt til hende, at vi fandt den anden tiltrækkende. Alt imens dette skete kunne jeg og Lækker-måsen, så sidde der og kigge akavet på hinanden, lidt småt usikre på, hvordan vi skulle reagere på de nyfundne sandheder... Haha, ja, man kan pludselig blive frygtelig overrasket til sådanne fester, når sandheds serumet (læs: alkohol) flyder! Må indrømme, at jeg ikke helt vidste om jeg skulle gribe chancen, eller... Stadig sådan lidt bange for at udlevere mig selv, hvis nu Lækker-måsen havde fortrudt sine tidligere udtalelser...

Ja... Intet sket endnu, men I'LL KEEP U POSTED! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar