Et år går på hæld og vi må se tilbage på hvad det forgangne år har bragt med sig af godt og skidt. Jeg har haft mange gode oplevelser igennem mit arbejde. Jeg har haft mange gode stunder med min familie. Jeg har fået mig en kæreste, som jeg nu skal flytte sammen med. Og det er naturligvis noget, som sætter tanker i gang omkring hvad 2012 mon vil kunne bringe med sig af oplevelser m.m. i mit liv og i det "VI-liv" jeg nu har indgået i nogle måneder efterhånden. Et liv, der forhåbentlig vil kunne udfolde sig yderligere i det kommende år. Min alder har naturligvis betydning for hvad mine fremtidsønsker er fx. med hensyn til at stifte familie osv. Men M's indtog i mit liv har også sat andre tanker i gang, bl.a. i forhold til jobsituation. For jeg synes ærlig talt, at det er lidt deprimerende, at jeg står op kl. 5.30, tager på arbejde, kommer hjem omkring kl. 16, spiser aftensmad og går i seng senest kl. 22, mange gange flere timer før M. Nogle dage føles det som om vi næsten ikke tilbringer nogen tid sammen. Specielt de dage, hvor M har lukke-vagt på arbejdet og først er hjemme ca. 19.30. Det kunne være rart, først og fremmest, at have et arbejde, som ikke betyder, at jeg skal stå op "klokken-MEGET-tidligt" hver dag. Og nu er en potentiel drømmestilling også dukket op, og M har presset på for at jeg kan søge stillingen. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at jeg får den, men hvis jeg søger den gør jeg i det mindste noget aktivt for at forme mit liv efter mine egne ønsker. Og M's. Han kan vist også godt lide, at stillingen betyder mere i lønningsposen. Intet at kimse af i disse krisetider! ;) Så farvel til 2011 og goddag til et 2012 med ny bolig, sambo (officielt) og måske (?) nyt job... :)
Hvad skal man gøre med alle de (synes jeg selv) meget interessante tanker der hele tiden flyver igennem mit hoved? Man skal da skrive dem i en blog! :) For når jeg har tankerne, så er der da sikkert også andre der har de samme tanker... På et eller andet tidspunkt... Eller? Så det her er mine tanker, råt for usødet! :)
torsdag den 29. december 2011
torsdag den 8. december 2011
På vej mod julen...
8 december og jeg har nu købt 2 julegaver og en fødselsdagsgave. Og det er lykkes mig, at få skrevet en ønskeliste og få den sendt af sted til svigerfamilien...Tænk sig... Flere gaver! :) Ja, jeg bliver som et barn til jul, det er ingen hemmelighed. Men at skrive en rigtig ønskeliste, og ikke bare give min mor ønsker hele året rundt og lade hende skrive ønskelisten... Ja, det er faktisk sværere end man lige skulle tro. Og så er det ikke en gang fordi jeg er et af de dér mennesker, der har alt. Det synes jeg ikke jeg har. Men jeg glemmer jo hele tiden hvad det er jeg gerne vil have, da jeg bare plejer at fortælle det til min mor. Det har alligevel altid været hende, der koordinerer alle gaveindkøb i familien, så det har ligesom bare været lettere sådan. Og denne gang tænkte jeg hele tiden: "Mon M også synes det er smart? Vil han også gerne have den lysestage i vores fælles hjem?" Og sjovt nok kan jeg ikke mindes at M har gjort det sammen med sin ønskeliste... Ikke at det er noget problem, da manden har en ganske god smag i "fælles-hjem-ting"! :D
søndag den 4. december 2011
Solopgang fra fly
Der er bare ét eller andet med solopgange og -nedgange... Og der er bare nogle rigtigt flotte solopgange når man sidder oppe ovenover skyerne i et fly. Og det er en af frynsegoderne ved at rejse til København i tide og utide for at gå til møder. Og grunden til, at jeg næsten altid har mit lille kamera på mig. Og en grund til, at jeg bliver nødt til at anskaffe mig et rigtigt spejlreflekskamera snart. For der er bare SÅ mange gode motiver overalt. Bare man åbner øjnene og ser sig omkring med et kreativt blik... :)
Abonner på:
Opslag (Atom)