Sidste gang jeg var til møde med fagforeningen snakkede vi bl.a. om hvorvidt offentligt ansatte selv skulle til at betale deres frokostpause, ligesom det vist er normen i det private erhvervsliv. Jeg kan se visse fordele med en selv-betalt frokostpause, rent faktisk. Det kan godt være at det aldrig ville kunne fungere praktisk, da det ville være det sammen som at give os offentligt ansatte en lønstigning på ca. 3 % (tror jeg nok) og ville være noget nær umuligt at administrere i sundhedssektoren, hvor jeg befinder mig til dagligt (da medarbejderne så har ret til at forlade arbejdspladsen under frokostpausen og det ville måske være knap så godt, at et helt plejehjem lå øde hver dag i en halv til en hel time, afhængig af frokostpausens længde). Men det er vel også grunden til at jeg sådan umiddelbart elsker idéen. Jeg har arbejdet på et sygehus i Sverige, hvor jeg selv betalte min 30 min. frokostpause hver dag og i den var jeg HELT fri. Jeg kunne forlade arbejdspladsen og hente mad eller bare gå en tur og tømme hovedet for medicinske termer og arbejdssnak, det var GULD VÆRD!!! Men jeg tror ikke på, at det nogensinde ville blive en realitet på den måde her i landet. Det vil simpelthen blive for besværligt for arbejdspladser og arbejdsgivere. Men derfor kunne det nu være interessant at prøve... :)
Hvad skal man gøre med alle de (synes jeg selv) meget interessante tanker der hele tiden flyver igennem mit hoved? Man skal da skrive dem i en blog! :) For når jeg har tankerne, så er der da sikkert også andre der har de samme tanker... På et eller andet tidspunkt... Eller? Så det her er mine tanker, råt for usødet! :)
fredag den 24. februar 2012
tirsdag den 21. februar 2012
Dagens tanker...
På vej til mit møde i København idag kom jeg i metroen til at sidde ved siden af en lille pige i lilla flyverdragt. "Dagmar" stod der på et strygemærke på hendes vanter. Da jeg skulle af på Nørreport station sagde hendes far, at hun skulle "vinke til damen"... Og så tænkte jeg... Hvornår er det lige man bliver "dame"? Men omvendt kan jeg jo måske også godt se, at det ville virke forkert at kalde mig "pige"... For hvad er der mellem "pige" og "dame"? Skulle det så være "den UNGE dame"? Og ville det ikke bare være mærkeligt alligevel? Så jeg må vel bare forlige mig med, at jeg nu har nået en alder, hvor små børn med gamle navne kan kalde mig dame... ;)
onsdag den 1. februar 2012
Idag... Idag er jeg sådan 110 % sambo med M... :) Det første brev kom til ham og lå der i postkassen sammen med reklamerne (som M hader), da jeg kom hjem. Det var godt nok videresendt af Postdanmark, men stadig...
Men egentlig har vi jo boet sammen et par måneder nu, sådan uofficielt og på gule plader. Men nu er det helt officielt. I fredags blev nøglerne afleveret til udlejeren og alt, der skal smides ud er smidt ud, en del er sendt i BOXIT og resten er kommet ind i min... VORES... lejlighed. Så mangler vi nok bare at kommunen får behandlet den elektroniske flytteanmeldelse, som M sendte ind d. 10/1... Ja, ingen grund til at skynde sig... Men typisk kommunen. De vil have tingene gjort elektronisk, men så er der alligevel altid fejl i systemerne og man må sidde i telefonkø i halve til hele timer, mens man hele tiden får at vide, at man jo også kan ordne det hele elektronisk. Ja, Einstein... Men det kræver jo ligesom, at jeres systemer fungerer... Og selvom jeg ringede og afmeldte min boligstøtte og fik at vide, at kvinden på kommunen sagtens kunne nå at stoppe udbetalingerne fra februar måned, ja så fik jeg jo naturligvis boligstøtte i februar også... OMG! Hvad sker der lige derinde??? Nå, det må de selv finde ud af. Jeg har meldt det til dem i rette tid, så de må vel bare sende et indbetalingskort eller trække ekstra på huslejen næste måned... Jeg gider ikke gøre kommunens arbejde for dem!
Abonner på:
Opslag (Atom)